Projekt-logbog

Projekt-logbogen er et forsøg på, at imødekomme et ønske om hyppigere kommunikation omkring kvistprojektet.

Logbogen er lavet til korte og hurtigere opdateringer omkring projektet. Bestyrelsen vil fortsat opsummere udviklingen af projektet gennem nyhedsbreve.

  • Projektmøde vedr. Tagprojektet

    Projektmøde vedr. tagprojektet – Mandag den 18. december

    I forlængelse af en forespørgsel på vores seneste ekstra ordinære generalforsamling, indkalder tagudvalget hermed til projektmøde mandag den 18. december kl. 19:30.

    På mødet vil vi opfordre til at man tager spørgsmål til tagprojektet, observationer, undringer eller andre bemærkninger man måtte have, som følge af byggearbejdet på taget.

    Mødet er primært henvendt til beboere på 4. og 5. sal, men alle skal være velkomne.

    Det er tagudvalgets ambition at holde flere af disse møder frem mod slutningen af projektet, men har ikke for nuværende besluttet hvor mange eller med hvilke interval disse skal afholdes med, men vil lade det komme lidt an på fremmødet de første par møder.

    På mødet vil der være repræsentanter fra tagudvalget, som vil forsøge at svare så godt som muligt på alle spørgsmål og skulle det vise sig at der er spørgsmål som vi skal bruge vores teknikere eller entreprenør til at svare på, tager vi selvfølgelig disse videre til dem.

    Venlig hilsen

    Tagudvalget

  • Tagprojekt nyt

    Arbejdet på karre 3 er desværre forsinket og tidsplanen er revideret for karre 3 og opstart på karre 1.

    Etape 10 rykket ca 5 uger. Etape 11 rykket ca. 6 uger. Etape 12 rykket ca. 2,5 måned

    Se vedhæftet tidsplan

    Forsinkelserne skyldes flere forskellige ting, herunder:

     

    -Omfattende rådskader, der kræver udskiftninger af bærende træbjælker i langt højere grad end hidtil konstateret.

    -Omfattende mangler i forhold til fastgørelser af eksisterende spær i etagebjælker i langt højere grad end hidtil konstateret.

    -Omfattende fejl og mangler i tidligere udført arbejde samt udskiftning af forkert dimensionerede bærebjælker, hvor det er nødvendigt at nedtage store dele af

    murkronen for at kunne udbedre disse skader. Dette skal efterfølgende mures op igen, hvilket er tidskrævende.

    -En del småskader, der er meget tidskrævende at udbedre, herunder utætheder ved skorstene, ovenlysvinduer, mm.-

    -Det har derfor været nødvendigt at flytte mandskab fra andre arbejdsområder, for hurtigst muligt at kunne danne overblik over de nyligt konstaterede skader og fejl.

     

    Rene Holmbergius Anias fra SWE har overtaget opgaven som foreningens økonomiske og juridiske rådgiver fra Bente Alsing, tidligere Grubbe Advokater, hvilket har styrket bestyrelsens arbejde og stiller foreningen stærkere. Vi er indtil videre meget tilfredse med samarbejdet.

    med venlig hilsen Tagudvalget

  • Nyt om Tagprojektet- Maj 2017

    Udfordring med spærrem afleder mindre forsinkelse på etape 9

    Efter åbning af taget på gårdsiden af karré 4 (etape 9) er der konstateret særlige udfordringer med spærremmen. Dette bliver udbedret, men afleder ca. 14 dages forsinkelse på etape 9. Dette påvirker ikke tidsplanen for øvrige etaper.

    Arbejdet på den sidste karré er i gang

    Arbejdet på den sidste karré er nu i gang. Beboere varsles 14 dage forud for den forregistrering, der foretages forud for at arbejdet påbegyndes. Til forregistreringen vil du som beboer blive informeret om hvor støvvæggen bliver placeret, hvad der skal være ryddet og der vil også blive drøftet tilvalg som eletriktrisk styring af veluxvinduer og ønsker om eventuel gulvslibning. Det anbefales derfor, at du er hjemme til forregistreringen. Du kan læse mere om tagprojektet og processen i informationshæftet “beboer under tagprojektet”.

    Vedligeholdelse

    Der vil fremadrettet blive udleveret vedligeholdelsesmanualer for den nye trappe og for gulvet, hvis dette er slebet og behandlet. Samt vedligehold af altandæk.

    For de etaper, der allerede er afsluttet vil vedligeholdelsesmanualer blive eftersendt.

    Gik du glip af entreprenørmødet?

    Den 9. maj kunne beboere stille spørgsmål direkte til vores entreprenør Curacon omkring tagprojektet.Vi har samlet op på de mest generelle spørgsmål og svar Her.

    Huslejekompensation

    Grundet administratorskifte, er der i overgangsfasen udfordringer med den automatiske betaling af den huslejekompensation, der ydes til beboere under tagprojektet. SWE er ved at sætte processen for udbetaling op, men i overgangsfasen kan en manuel overførsel blive nødvendig. SWE vil advisere berørte beboere direkte.

     

     

     

     

  • HUSK: Entreprenørmøde i aften

    Husk du i aften, den 9. maj kl. 19-20 kan stille spørgsmål om tagprojektet direkte til Curacon. Mødet holdes på ejendomskontoret, og repræsentanter fra bestyrelsens taggruppe vil også være til stede til at besvare spørgsmål.

  • Entreprenørmøde – stil dine spørgsmål direkte til Curacon den 9.maj

    Den 9. maj kl. 19-20 inviterer vi til entreprenørmøde, hvor du som beboer kan stille spørgsmål om tagprojektet direkte til Curacon. Mødet holdes på ejendomskontoret, og repræsentanter fra bestyrelsens taggruppe vil også være til stede til at besvare spørgsmål. 

  • Nyt om Tagprojektet – April 2017

    Tagprojektet fremskrider planmæssigt

    Tagprojektet følger den nye tidsplan, med mindre afvigelser på enkelt etaper. Der er nu åbnet op på hele karré 4, og det kan konstateres, at skadesniveauet samlet er mindre end på karré 2.Dog er fæstningerne i hjørne på karré 4, mere mangelfulde end hvad der er set på karré 1 og 2. Dette bliver udbedret uden forsinkelser. Opstart på karré 3 er netop påbegyndt, og vi ser frem til at  få et billede af skadesomfanget og forholdene på den sidste karré.   

    Hejs flyttes til Hans Tavsens Gade

    Inden for de næste uger, vil hejset blive flyttet til hjørnet ved Hans Tavsens Gade nr. 37. Den præcise plan for dette er ved at blive udarbejdet, men placeringen er valgt idet det er eneste reelle mulige placering af hejset på karré 4. Hejset vil stå der til arbejdet på karré 4 er færdig. Berørte beboere får yderligere information direkte af Curacon.

    Sådan holder du din nye altan

    Der er udviklet en vejledning til, hvordan du holder altandækket  på din nye kvistaltan.  Vejledningen kan downloades her

    Husk at være klar til forregistreringen

    Forregistreringen foretages forud for opstart af arbejdet i din lejlighed, og er her de specifikke forhold gennemgås, herunder hvor støvvæggen skal stå mv. Det har vist sig meget værdifuldt, at du som beboer er tilstede under forregistreringen, og derfor er det vigtigt, at du melder tilbage til Curacon, om du kan være tilstede på det tidspunkt, som bliver oplyst i et brev i din postkasse og eventuelt pr. mail. Under forregistreringen, er det vigtigt at Curacon får din mailadresse, og at denne tjekkes løbende og eventuelle spørgsmål om b.la trappevalg besvares.

  • Husk Åbent Hus på søndag kl. 16.00

    Husk at du på søndag den 26. februar, har mulighed for at se den nye kvist, atalievinduerne og den nye trappeløsning i en færdig lejlighed ligesom du har mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsens taggruppe. Beboerne i Struenseegade 41, 4.tv. er søde at at lægge lejlighed til, og dørene er åbne fra kl. 16-17.

    Vi glæder os til at se jer.

  • Nyt om Tagprojektet – Februar

    Økonomi i forhold til ny tidsplan afholdes inden for budgetrammen

    Som nævnt i sidste nyhedsbrev er projektet blevet forlænget grundet øget skadesomfang. Det betyder øgede omkostninger, særligt til stillads. Bestyrelsen har gennemgået det nye budget nøje i samarbejde med byggeledelsen fra Sweco og efter enkelte justeringer er en økonomisk aftale indgået med Curacon. Aftalen holder sig inden for oprindeligt budget, idet der fra starten er afsat ekstra midler til projektet for at imødekomme uforudsete og uforudsigelige problematikker, som dem vi står overfor nu. Bestyrelsen, byggeledelsen og administrator holder dog meget skarpt øje fortsat, for at sikre at projektet bliver lavet så solidt og korrekt, men også økonomisk forsvarligt som muligt.

    Vintervejret og byggeriet

    Med det vintervejr og den sne, der er faldet er det ikke muligt for Curacon at lægge tegl og herved afslutte udvendige arbejder på karré 2. Men herforuden påvirker vintervejret ikke Curacons arbejde og projektet forløber planmæssigt. Overdækning på stilladset skærmer for sneindfald, men der må det desværre forventes at der kan komme øget kuldetræk i de lejligheder, hvor der arbejdes.

    Husk åbent hus den 26. februar kl 16

    Husk at vi holder åbent hus på Struenseegade 41, 4.tv. den 26. februar kl. 16-17. Her kan du se den nye kvist, atalievinduerne eller den nye trappeløsning i en færdig lejlighed ligesom du har mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsens taggruppe.

  • Nyt om Tagprojektet – Januar

    Stort skadesomfang skaber forsinkelser

    Som beskrevet i sidste nyhedsbrev har skadesomfanget desværre vist sig værre end forventet, hvorfor tagprojektet er forsinket. Forsinkelserne bunder hovedsageligt i følgende forhold:

    • Registrering og sanering tager længere tid end forventet grundet generelt højere skadesomfang.
    • Murkronen på karre 2 (etape 4) var ekstraordinært beskadiget. Der er lavet test på Karre 3-4, og det forventes ikke at problemet genopstår samme omfang her, ide murkronen på de to karréer er mere robust opbygget.
    • Konstatering af ægte hussvamp i en del af spærremmen, fodremme samt etagebjælker og spær, samt omfattende følgeskade af utæt varmerør, på etape 6.
    • Tilpasning af design og forløb, samt oparbejdelse af korrekt udskiftningsprocedure for atalievinder har taget længere tid end forventet.

    På baggrund af erfaringerne er det skadesniveau, der ligger til grund for estimering af tidsplanen blevet opjusteret. Desuden er kravet til byggestyring blevet skærpet overfor Curacon. Efter en grundig gennemgang af tidsplanen er det bestyrelsens og vores rådgiveres overbevisning, at vi nu har en realistisk tidsplan, som med det skærpede styringsfokus også kan holdes. Det skal dog bemærkes, at der kan opstå yderligere forsinkelser, hvis der opstår yderligere uforudsete forhold på de kommende etaper.

    Omkostningerne til forsinkelserne holdes inden for det oprindelige budget/mandat.

    Den nye tidsplan kan downloades på hjemmesiden her.

    Mindre forskydning i opstart for karré 1

    Curacon har igen opmandet på byggepladsen, og for at kunne sikre en optimal udnyttelse af dette mandskab er arbejdet på karré 1 fremrykket. Det betyder, at det udestående arbejdet på gadesiden på karré 1 udføres samtidig med etape 10-12 på karré 3. Etape 12 vil være projektets afsluttende etape. Tidspunkter for opstart og rækkefølge fremgår af tidsplanen.

    Vil du se det færdige resultat? Kom til åbent hus 26. februar

    Hvis du er nysgerrig efter at se den nye kvist, atalievinduerne eller den nye trappeløsning i en færdig lejlighed, så har du mulighed for at komme til åbent hus den 26. februar kl. 16 på Struenseegade 41, 4.tv. Bestyrelsens taggruppe vil være tilstede til at svare på spørgsmål.

     Stormberedskab stod sin prøve

    Med stormen Urd, der ramte i juledagene, viste stormberedskabet sig at fungere, som det skulle. En hel del af den lodrette plast løsnede sig, hvilket var helt planmæssigt idet afdækningsplasten er konstrueret til at løsne sig, hvis det blæser mere end 15. sekundmeter. Dette for at sikre, at der ikke kommer for stor belastning på stilladset, da det kan give skader på bygningen. Den løsnede plastik er reetableret.

    Korrekt rydning af 5. sale er vigtig for projektets fremdrift

    For at undgå at forsinke arbejdet, er det centralt, at 5. salene ryddes i henhold til, hvad der aftales ved forregistreringen, og at 5. salen først tages i brug, når der gives lov til det, dvs. at møbler ikke flyttes tilbage før afleveringsprocedure er gennemført. Curacon ønsker at være imødekommende og pragmatiske i forhold til behovet og mulighederne i den enkelte lejlighed, men har også måtte erfare, at afvigelser fra det aftalte i forhold til hvor meget og hvordan, der eventuelt kan opmagasieries på 5. salen skaber udfordringer for håndværkerne.  Curacon vil derfor have øget fokus på, at 5. salene er korrekt ryddet fremover. Det skal bemærkes, at 5. Salen som udgangspunkt ikke kan bruges til ophold eller opmagasinering under byggeperioden, medmindre andet er aftalt med Curacon.

     

  • NYT OM TAGPROJEKTET – December 2016

    Omfattende råd og skimmel i etape 7 afleder forsinkelser og udskydelse af opstart på etape 8

    Der er konstateret omfattende skimmel og råd ved kviste på etape 7, som ligger over det forventede niveau. Sammen med de udfordringer med ægte hussvamp i spærremmen, fodremme samt etagebjælker og spær, samt omfattende følgeskade af utæt varmerør på etape 6, betyder det, at Curacon har varslet forsinkelser. Omfanget af forsinkelserne for de berørte etaper samt for hele hovedtidsplanen er ved at blive kortlagt af Curacon. For nuværende er det besluttet, at udskyde opstart af etape 8.  Bestyrelsen har anmodet om, at Curacon undersøger, hvorvidt en opmanding vil være meningsfuld i forhold til at begrænse forsinkelserne. Så snart den nye tidsplan haves vil den udsendes via nyhedsbrev og gøres tilgængelig på hjemmesiden.

    Skærpelse af kommunikation omkring forsinkelser og aflevering

    Flere beboere har oplevet, hvordan lokale forsinkelser i karré 2 ikke har været kommunikeret tilfredsstillende i november måned. Dette har givet anledning til, at bestyrelsen på det kraftigste har indskærpet overfor Curacon at kommunikationen til beboere skal være bedre fremadrettet og herunder at udmeldte afleveringsfrister overholdes eller at eventuelle forsinkelser og årsag til disse varsles i god tid. Curacon har efterkommet dette ved målrettet at informere beboere som er berørt af forsinkelser op til aflevering, hvor det oplyses, hvornår lejligheden forventes overdraget. Desuden er det besluttet, at bestyrelsen fremadrettet skal være endnu tættere på processen og der arbejdes på en ny procedure for orientering og inddragelse af bestyrelsen.Det skal understreges, at bestyrelsen stadig har tillid til kvaliteten af det arbejde, Curacon leverer.

    Arbejde mellem jul og nytår, samt udsmykning

    For at holde fremdriften i byggeriet vil der blive arbejdet mellem jul og nytår. Curacon vil så vidt muligt begrænse støjende arbejder. Vi siger tak til Curacon for den hyggelige udsmykning af gangbroen over Struenseegade. Timerren er sat til:

    Tænd; 6.30 – Sluk; 9.00

    Tænd 16.00 – Sluk; 23.00

    Fyrværkeri væk fra stilladsområdet

    Nytåret nærmer sig, og for at undgå at vildfarne raketter laver ravage i stilladset henstiller vi til, at alt fyrværkeri ikke afskydes i de områder, hvor der er opsat stillads.

    Eksisterende huller og revner på 4 sal ikke del af projektet

    Vores rådgivere har fået flere spørgsmål om, hvorvidt eksisterende sætningsskader, dvs. huller og revner, på 4. salen vil blive udbedret. Da disse kun er af kosmetisk karakter, og naturligt vil være i en ejendom af ældre dato som vores, er udbedring af dette ikke en del af projektet. Opstår der dog nye revner i forbindelse med tagprojektet vil disse naturligvis blive lavet som en del af fejl og mangeludbedringen.