Nyhedsbrev fra ejendomskontoret

Kære Beboere.

I uge 46/47 vil der ske ændringer i affaldsrummene i gård 3 & 4:

Vi får flere affaldsbeholdere til sorteret affald og færre beholdere til restaffald, sådan at vi kommer til at udsortere 70 procent af vores affald. Vi understreger, at det er vigtigt, at du afleverer dit skrald i den gård du bor.

I Københavns nye affaldsregulativ er det blevet bestemt, at vi maksimalt må sende 30 procent af vores affald til forbrænding som restaffald.

Det gør nemlig en kæmpe forskel, når mælkekartonen ryger i plastik og metaldåsen i metal. Det er godt for både miljø, klima og A/B JoJo’s økonomi.

Derfor skal du indrette et sorteringssystem

Det bedste, du kan gøre, er at indrette et system til sortering i dit hjem. Det betyder, at du skaber plads til at sortere plast (herunder også mad- og drikkekartoner), pap, papir, metal, glas og madaffald.

Når du køber nye affaldsspande -eller beholdere mellem d. 1.oktober og den 1. december i år, får du op til 600 kr. refunderet. Dette gælder for ALLE JoJo’s beboere

(også dem i gård 1 & 2 )

Sådan får du fat i nye affaldsspande: Enten vælger du et Ikea system eller Flexsort.com, som vi kan bestille for dig. (Udstillet i ejendomskontorets vindue) Eller også, så køber du selv noget. Det må godt koste mere, men man får kun 600,- kr. refunderet. (Via bankoverførsel) Kvittering og bank oplysninger sendes til: mindrerestaffald@gmail.com .

I tvivl om hvor dit skrald skal hen?

 

Gårddag i gård 3 & 4

Søndag d. 5. november kl. 10.00

 Der er købt en masse blomsterløg, der skal i jorden. Der er bænke, der skal repareres og der skal laves nogle nye borde.

Bedene på pladsen skal også have en kærlig omgang.

Vi sørger for drikkevarer og noget at spise.

Cykeloprydning 30. oktober til 27. november. 

Den 30. oktober vil vi sætte bånd på cykler, barnevogne, klapvogne mm. i gårde & kældre.

Der vil blive sat gult bånd på de cykler som står i gården uden at blive brugt. Hvis I fjerner det gule bånd, vil cyklen ikke blive smidt ud.

Der vil blive sat rødt bånd på de cykler, barnevogne mm. som vi anser som lig. Disse cykler, barnevogne mm. vil blive smidt ud, også selvom om I fjerner det røde bånd. I kan kontakte ejendomskontoret hvis i ønsker cykler, barnevogne mm. med rødt bånd, skal opbevares i et depot rum i kælderen.

med venlig hilsen Ejendomskontoret