JoJo Nyhedsbrev november 2023

                                                                Nyt fra bestyrelsen

Ordinær generalforsamling

I kan allerede nu reservere 8. maj 2024 i kalenderen til OGF.

JoJo 100 år

Vores skønne bygninger rundede de første 100 år i hhv. 2020 og 2021. Nu er det tid til at fejre!
Vi starter med et brag af opgangsfest den 4. maj 2024, efterfulgt af yderligere fejring i hele foreningen 25. maj.
Der vil blive informeret mere løbende indtil maj, men reserver endelig datoerne allerede nu!

Andelsboliglån

Tilbuddene fra Danske Bank og Ringkjøbing Landbobank til private andelsboliglån bliver forlænget.

                                                                Nyt fra ejendomskontoret

Gavekort til affaldssorteringsløsning

Vi får snart færre containere til restaffald, så nu skal vi give det affaldssortering en ekstra skalle!
Husk at det er muligt at få dækket op til 600 kr. til affaldssorteringsløsning indtil 30. november.
I ejendomskontorets vinduer er der opstillet løsninger, som der kan bestilles via mindrerestaffald@gmail.com

Storskrald er blevet til ’Stort indbo’

Stort Indbo er:

Kasseret indbo, som er for stort til at være i en affaldsbeholder med lukket låg.

Madrasser og møbler af andre materialer end træ, fx havemøbler, gulvtæpper, klapvogne og barnevogne.  ( Træ skal i, eller ved, containeren til ” Indendørs træ” )

Store genstande af plast og metal, som ikke kan være i affaldsbeholderen, fx autostol, vasketøjskurv, tørrestativ, trillebør, stangtennis.

Cykler skal markeres med teksten ”Fjernes af renovatør”.

Hvad der IKKE må komme i stort indbo:

Små ting i poser og kasser som fx tøj, service, nips, CD’er, bestik og andet småt indbo. Disse ting skal sorteres. Se evt.: affald.kk.dk/sorteringsguide.

Tekstilaffald. I beholderen på gaden. (På hjørnet Hans Egedes gade/ Rantzausgade og snart ved Struenseegade 22)

Byggeaffald som fx toiletter, håndvask, gips, mursten, isoleringsmaterialer. Dette skal afleveres på en genbrugsstation.

PVC og imprægneret træ. Dette skal afleveres på en genbrugsstation eller nærgenbrugsstation.

Cykeloprydning

Cykeloprydningen er i fuld gang. 27. november bliver cykler med bånd fjernet, både røde og gule bånd.
Se mere info på selvstændigt opslag.

                                                                Beboerinitiativer

Halloween 2023

Tak for endnu en fantastisk Halloweenfejring, både med skattejagt for de mindste og slik-eller-ballade-tur.
Det er så dejligt at se hvad vi kan udrette i fællesskab!

Juletræet på pladsen tændes fredag den 1. december kl. 17.

Vi gentager sidste års succes med gløgg og æbleskiver. Hjælpende hænder især til oprydning er værdsat!