Udskiftning af vandrør i køkken og bad

Beskrivelse af vvs-projekt vedrørende udskiftning af brugsvands-installationer, indregulering og optimering af varme systemet og etablering af to gårdtoiletter.

Baggrund
Vi ønsker at bygge en bæredygtig, langtidsholdbar og gennemarbejdet ny vandinstallation og optimere driften af varme systemet.
Projektet er nødvendigt, for sikre et stabilt vandtryk og hygiejnisk vandforsyning og for at begrænse og helst helt undgå flere og større vandskader i fremtiden Der er akkumuleret vandskader for over 3 millioner kr. over de seneste 5 år, gener og ejendomskontorets tid ikke medregnet. Derudover har der været 61 tilkaldelser på grund af mindre utætheder i løbet af de seneste 3 år, som heldigvis kunne stoppes inden de udviklede sig til en vandskade. Forsikringen har varslet en præmiestigning på 53% og forhøjet selvrisikoen grundet vandskaderne.

Vi ønsker også at sikre bedre varme fordeling, energieffektivitet og drift af varme systemet, som oplyst til OGF 2023.
Vedligeholdelsesudvalget har sammen med vores totalrådgiver, Sinuz gennemført to prøveopgange og erfaringerne fra prøveopgangene er medtaget i udbudsrunden på den komplette udskiftning for hele foreningen, hvor 4 indbudte entreprenører har budt på projektet. Af de indkomne tilbud har bestyrelsen valgt at indstille Øens VVS til at varetage opgaven som hovedentreprenør. Øens VVS’s tilbud var bedst og billigst efter samlet vurdering på pris, cv, referencer og bæredygtighed. Øens VVS fremsendte relevante og gode referencer mm. og har en fornuftig bæredygtigheds profil.

Øens VVS tilbyder en beboer-app. Beboerne kan gratis downloade appen på deres telefoner og her vil informationer og meddelelser fra Øens VVS kunne kommunikeres online. F.eks. varslinger, tidsplaner, vand/varmeafbrydelser, pludseligt opståede forsyningsafbrydelser, spærrede adgangsveje etc.

Info om Projektet er som oplyst udvidet til at omfatte indregulering og delvis opdatering af varme systemet for hele foreningen. Derudover er der medtaget etablering af gårdtoiletter i gård 3 og 4.

Selve udførelsen af projektet bliver etapeopdelt og forventes at løbe fra foråret 2024 til aflevering i sensommeren 2025. Det gennemføres efter den foreliggende plan karré for karré, idet der med 2 ugers mellemrum påbegyndes og afsluttes en opgang.
Vi har sagt det før og gentager, at udskiftning af foreningens brugsvandsinstallationer bliver et besværligt projekt for alle beboere, sekretariat og bestyrelsen. Vi kan forsikre jer om at bestyrelsen og ejendomskontoret vil gøre alt for at faciliterer processen. Vi vil også få brug for jeres hjælp for at få processen til at glide så nemt som muligt og til at hjælpe hinanden hvor der er behov. Måske har din nabo brug for hjælp med at demontere en opvaskemaskine eller at rydde et kælderrum.

Der er i samråd med vores tekniske rådgiver Sinuz besluttet at de nye vandinstallationer skal føres omtrentlig som i dag inde i lejlighederne – hvor det er hensigtsmæssigt og muligt. Flere steder vil det dog være nødvendigt med andre løsninger. Der etableres 3 sæt stig-strenge for koldt og varmt vand. To sæt føres ligesom i dag i køkkenerne på hver sin side af bagtrappen for at minimere ny rørføring i lejlighederne. Derudover etableres der et sæt stigstrenge på bagtrappen, det vil sige at koldt og varmt vand til de små toiletter som udgangspunkt vil blive ført på bagtrappen så alle vil få både koldt og varmt vand på de små badeværelser. Rørene skiftes til rustfrit stål fra Viega som har meget høj kvalitet og som kendes fra forenings-badene. Rustfrit stål har lang levetid og gode egenskaber i forhold til vandkvaliteten og genanvendelse.
Der vil også blive opsat fjernaflæste individuelle vandmålere i alle lejligheder for hver stigstreng, hvilket er et lovkrav.

Beboer koordinatoren for Øens VVS har telefontid hver tirsdag mellem kl. 10.00 – 11.30 på 33 60 32 45

der er kontortid i skurvognen hver torsdag mellem kl. 08.00 – 09.30.

derud over kan man sende en mail på JoJo@oeens.dk

Alle relevante informationer vil løbende blive uploadet her på hjemmesiden og sendt ud i nyhedsbreve.

Tidsplan karré 1

Tidsplan karré 2

Tidsplan karré 3

Tidsplan karré 4

Præsentation Beboermøde Karré 2 d. 2 maj 2024

2024-05-07 Nyhedsbrev med tidsplan mm

2024-04.16 JoJo Nyhedsbrev Stigstrengsprojekt

Indkaldelse samt referat EGF – 6. februar 2024

Præsentation – Udskiftning af vandrør i køkken og bad

Resumé fra beboermøde 10. marts 2022

AB jojo_Udbudstidsplan og dokumentliste_1.06.2022

Nyhedsbrev Stigstrengsprojektet april 2023

 

Spørgsmål?

Projektet varetages af bestyrelsens Vedligeholdelsesudvalg. Input og bidrag til projektet kan ske til udvalget gennem sekretariatet, sekretariat@abjojo.dk, med overskriften “Bidrag til projekt for vandrør”.