Nyt om tagprojektet -September 2016

Ny tidsplan

Som tidligere beskrevet har der være uforudsete store skader på murkronen på karré 2. Dette har desværre afledt en forsinkelse på det samlede arbejde på 4-5 uger. Den opdaterede tidsplan kan findes på hjemmesiden her. Der er foretaget stikprøver på karré 3 og 4, som viser, at udfordringerne med murkronen umiddelbart er afgrænset til karré 2. Det kan dog først endeligt konstateres, når arbejdet påbegyndes, og derfor tages der forbehold for, at der kan opstå yderligere forsinkelser, hvis forholdene er anderledes end forventet.

Ny etapedeling 

Af hensyn til praktiske forhold omkring stilladsopsætning er etapedelingen for karré 3 og karré 4 ændret. Det betyder, at arbejdet gennemføres i en anden rækkefølge end tidligere varslet. Desuden ændres nummereringen af etaperne, således at det følger den rækkefølge, som arbejdet reelt udføres i. Den nye etapedeling og de nye opstartstidspunkter fremgår af den opdaterede tidsplan.

Adgang til lejlighed

Der har desværre været enkelte tilfælde, hvor Curacon ikke har får adgang til at kunne arbejde i lejligheden på det tidspunkt, som er varslet. Det er alvorligt for projektet idet, det afleder forsinkelser, som er bekostelige og til gene for øvrige beboere i foreningen. Derfor er det vigtigt, at der gives adgang til lejligheden og at 5. salen er ryddet i det omfang det er aftalt til forregistreringen. I yderste konsekvens kan beboere, der modsætter sig dette blive pålagt at skulle afholde omkostninger til de afledte forsinkelser ligesom der kan blive tale om eksklusion.

Rørføring på 4. sal

Etableringen af den nye kvist kræver en omlægning af eksisterende radiatorrør til 5 sal. For enkelte lejligheder betyder det at, der vil forekomme en mere synlig rørføring på 4. salen end hidtil. Alle dele af rørene vil blive malet hvide, men herudover arbejdes der på at finde en løsning så disse rør fremstår så lidt synlige som muligt. Der er indhentet en pris på rørskjuler til rørene, som skal behandles i bestyrelsen både i henhold til finansiering og løsningens udformning. Yderligere arbejdes der på at etablere en løsning med en balofix uden håndtag.

Informationsmateriale

Bestyrelsen har udarbejdet et informationsmateriale omkring tagprojektet henvendt til andelshavere med en 5. salslejlighed. Formålet med hæftet er, at give femtesalsbeboere og andre interesserede et overordnet indblik det arbejde der skal foretages, måden det kommer til at foregå på, beboerens rolle samt hvor man kan henvende sig med spørgsmål. Materialet kan downloades her.