Udvendig aflevering og stilladsnedtagning på karré 1
Arbejdet på karré 1 er nu ved at nå sin afslutning og frem mod den 22. juni vil der foretages etapevis aflevering af det udvendige arbejde. Efter den udvendige aflevering vil stilladset tages ned etapevist. Da der skal udbedres mindre skader på facaden mellem 4. og 5. sal, vil stilladset først tages et dæk ned således at skaderne kan udbedres før resten af stilladset tages ned på etapen. I den periode vil døren til altanen på 4.sal af sikkerhedsmæssige årsager bliver afspærret. Den sidste del af stilladset i karré 1 forventes nedtaget senest den 4. Juli, med undtagelse af stilladset mod Jesper Brochmands Gade 5 idet der arbejdes med opretning af atalievinduer.
Murkronen og forskydning i arbejdet på karré 2
Ved det indledende arbejde på taget på etape 4 er desværre identificeret skader på murkronen, der er mere omfattende end forudset. Da disse skader har betydning for fastgørelse af kviste, skal der findes en hensigtsmæssig løsning, der sikrer kvaliteten uden at projektet fordyres unødigt. Dette er entreprenør, rådgivere og bestyrelse på nuværende tidspunkt i dialog omkring. I mellemtiden fortsættes arbejdet på etape 5, det vil sige at der er foretaget en midlertidig forskydning i rækkefølgen for udførelsen af arbejdet. Dette for at undgå, at der kommer forsinkelser i den overordnede tidsplan for projektet.
Kom til projektmøde
De første projektmøder, hvor beboerne har mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsen og rådgivere omkring projektet er afholdt med succes. Vi oplever stor spørgelyst, og at vi i gennem den direkte dialog bedre kan besvare spørgsmål og skabe afklaring samtidig med, at vi kan få en forståelse af de bekymringer, der fylder og som skal tages med videre i vores dialog med entreprenør og rådgivere. Så hvis du har spørgsmål, brug for afklaring, bekymringer eller bare nysgerrig på tagprojektet og voldgiftssagen, så kig forbi når vi holder møde den 15. Juni kl. 19-21, hvor du kan stille spørgsmål til vores advokat Claus Berg Bech fra Bruun eller den 22. Juni kl. 17-18, hvor du kan stille spørgsmål til bestyrelsen.
Ny taggruppe
Med nye kræfter i bestyrelsen er der kommet nye medlemmer i den taggruppe, der har til opgave at følge tagprojektet særlig tæt, deltager i bygherremøder mv. I taggruppen er Sune V Svendsen, Morten P Nielsen, Anne Lundsmark og Minna N Jørgensen. Gruppen er netop konstitueret og vi er nu ved at definere roller, og lægge en plan for, hvordan kan bringe de konstruktive input, der er kommet på EGF, projektmøder og mødet med beboere i karré 1 i spil.