A/B JoJo nyhedsbrev maj 2024.

Generalforsamling
Tak for den ualmindelige store tilslutning til årets generalforsamling og tak for det store engagement og alle indlæg til drøftelserne og for den skønne sang. Vi drøftede en rækker forskellige emner på årets generalforsamling, og der er flere af diskussionerne, som vi godt kunne have brugt mere tid på (referatet fra generalforsamlingen vil blive offentliggjort på Ab JoJos hjemmeside). Alle beboere er velkomne til at fortsætte drøftelserne i de løbende beboerinddragende møder eller til ”Mød bestyrelsen” (hver første onsdag i måneden). Generalforsamlingen har bidraget til at sætte retning for vores andelsforening, så endnu engang tak for jeres deltagelse.

OBS-OBS-OBS. Fejring af Ab JoJo’s 100-års fødselsdag Flyttes
Fejringen af Ab JoJos fødselsdag flyttes fra den 25. maj til den 31. august 2024, da der har været og kommer mange begivenheder i JoJo i april og maj (generalforsamling, opgangsfest, gårddage, informationsmøde om vand- og varmeprojektet etc.)

Bæredygtighed i altanprojektet
Når vinduerne bliver erstattet med altandøre i forbindelse med opsætning af nye altaner, så bliver vinduesruderne genanvendt andre steder i foreningen, hvor vinduer punkterer.

Derudover skrider altanprojektet frem, dog med en til to ugers forsinkelse i gård 3 i forhold til tidsplanen.

 

Vand- og varmeprojektet

Hvornår får du skiftet vandrør?
Download appen med tidsplanen ved at skanne denne QR-kode og følg løbende med i projektet

 Bor du i gård 1, 2, 3, eller 4 og har dit kælderrum en trædør? – Så giv adgang/nøgle med det samme
I forbindelse med vand og varmeprojektet skal Øens VVS skal rundt og registrere, hvilke rum der skal ryddes/tømmes, og derfor har de behov for at kunne se ind i rummene. Hvis du har et kælderrum med en trædør, bedes du derfor aflevere en nøgle til ejendomskontoret med det samme.

Nyt fra Øens VVS:

Kære Beboere Som mange nok har bemærket, har området omkring AB JoJo og jeres lejligheder, ændret sig ”lidt” her på det sidste. De små flisebelagte områder med bænke på Jesper Brochmands Gade er nu fyldt op med skurvogne, container, og ledninger. Det er meget forståeligt, at de fleste finder dette ”møg” ærgerligt, men desværre, er dette er nødvendigt, for at vores håndværkere kan udføre deres arbejde så hurtigt og effektivt som muligt. Arbejdet i kælderen i Karré 2 er så småt gået i gang, og tirsdag efter pinse starter vi op i den første opgang i JBG 6. Alle vil helt sikkert kunne mærke, at vi er i gang da jeres vandforsyning ad flere omgange vil blive om koblet på forskellige måder. Dette betyder at den blok hvor vi er i gang, ikke nødvendigvis vil have en lige så stabil varmt vands forsyning, som når de nye rør er etableret. Det er heldigvis midlertidigt og når karrén er færdig vil i have en topmoderne vandinstallation som kan forsyne boligerne med den rigtige drikkevandskvalitet. Vi håber på et godt samarbejde, Vi vores håndværkere og jer beboere i mellem, så denne trælse periode bliver så god for alle som overhovedet muligt.

Vi har fast kontortid hver torsdag kl. 8.00 – 09.30 for personlig henvendelse. så kig forbi skurvognen ved Jesper Brochmandsgade 1 hvis i har spørgsmål til projektet. Der er også mulighed telefonisk henvendelse hver tirsdag kl. 10.00 – 11.30 pr. tlf.:  33 60 32 46. Der kan også sendes en mail til JOJO@Oeens.dk.

Mange hilsner fra

Øens VVS

Vær med til at passe og udvikle haven over for den bemandede legeplads
Kunne du også bruge en lille pause fra hverdagen omgivet af grønt og med hænderne beskæftiget? Så meld dig ind i Facebookgruppen ”Havegruppen AB JoJo’s interne kommunikationscentral”.

Reception for Trudy i Gård 3
Flere beboer i Ab JoJo kom forbi for at ønske Trudy tillykke med den runde fødselsdag torsdag den 16. maj. Trudy modtog glad og lidt bevæget lykønskninger og gaver i grønne og næsten sommerlige omgivelser. Der var forfriskninger, leg og møder mellem beboere. Tak for at gøre dagen til noget særligt for Trudy.