Tidsplan

Projektet forventes afsluttet første kvartal 2018. Arbejdet gennemføres i etaper  fordelt med tre etaper i hver karré. Hvor lang tid der skal bruges på den enkelte karré, den enkelte etape og i den enkelte lejlighed afhænger i høj grad af det specifikke skadesomfang. På baggrund af destruktive indgreb er det estimeret at arbejdet løber over ca. 7 mdr.   for en enkelt etape. Men erfaringen viser, at der kan være uforudsete forhold, som først opdages når kvisten og tagstenene fjernes. Dette kan forsinke processen, og tidsplanen revideres derfor løbende.

Tidsplanen er senest justeret i januar 2017, idet der opstod forsinkelser grundet følgende forhold:

  • Registrering og sanering har vist sig at  tage længere tid end forventet grundet generelt højere skadesomfang.
  • Murkronen på karre 2 (etape 4) var ekstraordinært beskadiget. Der er lavet test på Karre 3-4, og det forventes ikke at problemet genopstår her.
  • Konstatering af ægte hussvamp i en del af spærremmen, fodremme samt etagebjælker og spær, samt omfattende følgeskade af utæt varmerør, på etape 6.
  • Tilpasning af design og forløb, samt oparbejdelse af korrekt udskiftningsprocedure for atalievinder har taget længere tid end forventet.

Tidsplanen og etapedelingen kan læses her:

Revideret hovedtidsplan_ januar 2017

 Revideret hovedtidsplan_ oktober 2017