Nyt om Tagprojektet- Maj 2017

Udfordring med spærrem afleder mindre forsinkelse på etape 9

Efter åbning af taget på gårdsiden af karré 4 (etape 9) er der konstateret særlige udfordringer med spærremmen. Dette bliver udbedret, men afleder ca. 14 dages forsinkelse på etape 9. Dette påvirker ikke tidsplanen for øvrige etaper.

Arbejdet på den sidste karré er i gang

Arbejdet på den sidste karré er nu i gang. Beboere varsles 14 dage forud for den forregistrering, der foretages forud for at arbejdet påbegyndes. Til forregistreringen vil du som beboer blive informeret om hvor støvvæggen bliver placeret, hvad der skal være ryddet og der vil også blive drøftet tilvalg som eletriktrisk styring af veluxvinduer og ønsker om eventuel gulvslibning. Det anbefales derfor, at du er hjemme til forregistreringen. Du kan læse mere om tagprojektet og processen i informationshæftet “beboer under tagprojektet”.

Vedligeholdelse

Der vil fremadrettet blive udleveret vedligeholdelsesmanualer for den nye trappe og for gulvet, hvis dette er slebet og behandlet. Samt vedligehold af altandæk.

For de etaper, der allerede er afsluttet vil vedligeholdelsesmanualer blive eftersendt.

Gik du glip af entreprenørmødet?

Den 9. maj kunne beboere stille spørgsmål direkte til vores entreprenør Curacon omkring tagprojektet.Vi har samlet op på de mest generelle spørgsmål og svar Her.

Huslejekompensation

Grundet administratorskifte, er der i overgangsfasen udfordringer med den automatiske betaling af den huslejekompensation, der ydes til beboere under tagprojektet. SWE er ved at sætte processen for udbetaling op, men i overgangsfasen kan en manuel overførsel blive nødvendig. SWE vil advisere berørte beboere direkte.