Nyt Fra Bestyrelsen – Primo Juni 2015

Beboer – og informationsmøde i forbindelse med kvistprojektet

Byggetilladelsen med Københavns kommunes nye krav til kvistenes udformning er nu endelig godkendt, og arbejdet med selve udskiftningen kan gå i gang. Som det er blevet annonceret i den skrivelse, der er omdelt til alle beboere, afholdes beboermøde den 20. juni kl. 14.00 på ejendomskontoret.

Den 29. juni bliver der afholdt informationsmøde om tidsplan, byggeproces, de nye krav fra Københavns kommune og praktiske spørgsmål i forbindelse med udskiftning af foreningens kviste. Beboere fra alle etager er velkomne til møderne, men møderne er specielt relevante for beboere på 4. og 5. sal. Mødet vil, indtil videre, blive afholdt på Det fri gymnasium.

Vi arbejder benhårdt på at få de sidste detaljer på plads og vil allerede inden mødet sørge for at omdele mere materiale om ovenstående.

På foreningens hjemmeside har vi oprettet muligheden for at stille alle de spørgsmål i måtte have. Dette har vi gjort for at sikre at vi allerede inden informationsmødet, vil være forberedte på så mange af jeres spørgsmål som muligt. Du kan stille spørgsmål her.

Facebook-gruppe for beboere i AB JoJo

En beboer har startet en facebook-gruppe for alle beboere i Ab JoJo, så det bliver muligt at møde dine naboer online. Du kan hverken kontakte bestyrelse eller ejendomskontor via facebook.

Du kan finde gruppen ved at søge: ‘Beboere i Ab JoJo’ eller via dette link.

Du kan også finde facebookgruppen via foreningens hjemmeside.

1 års gennemgang af bagtrapper

Der er ved at blive gennemført 1 års gennemsyn af bagtrapperne. På alle fortrapper har Abildhauge hængt en seddel, hvor man kan notere eventuelle fejl og mangler. Dette skal gøres senest 19. juni kl. 13.00.

Hvis du ikke finder denne seddel i din opgang bedes du henvende dig til Ejendomskontoret.

Tilmeld dig online nyhedsbrev

Husk, at det er muligt at tilmelde dig AB JoJos nyhedsbrev. Så får du en mail, når der er nyt fra bestyrelsen, projektgrupperne og sektariatet.

Tilmeld dig her.

Nye tider for beboerhenvendelse

Efter sommerferien vil det som altid være muligt at træffe repræsentanter fra bestyrelsen hver første onsdag i måneden. Fremover vil det være i tidsrummet kl. 17.00 – 18.00.

Første dato efter sommerferien for beboerhenvendelse er onsdag den 5. august kl. 17.00 – 18.00 på Ejendomskontoret.

VIGTIGE DATOER

  • 20. juni: Beboermøde kl. 14 på ejendomskontoret
  • 29. juni, kl. 19:00: Informationsmøde om det nye kvistprojekt