
Foto: Torsten Skjoedt
Tak for en superhyggelig fastelavnsfest og for fremmødet til LEGO-workshoppen
Det er kun en måned siden vi holdt fastelavn i gård 2 i bidende kulde og omgivet af sne og is. Cremen i fastelavnsbollerne nåede at fryse halvvejs til is før årets kattedronninger og -konger blev kåret, og karamellerne i slikposerne var så hårde at de skulle varmes op i hænderne, før børnene kunne tygge dem. Fastelavn er i høj grad en fælles indsats at få stablet på benene og afviklet i godt humør og uden nogen kommer til skade af flyvende bat mm. så stor tak til alle og særligt jer, der gav en hånd med på dagen. Og der er da heldigvis sket lidt med temperaturerne siden.
Vaskeriets maskiner kan vaske mere
I må meget gerne fylde mere i vaskemaskinerne. Vi undersøger i øjeblikket mulige opgraderinger af vores vaskerier, og har i den forbindelse set på forbrugsstatistikken for vores maskiner. I gennemsnit bliver der vasket under 5 kg i vores maskiner, som er lavet til at vaske 12 kg ad gangen. Så fyld gerne mere på.
Generalforsamling i Gårdlauget Brorsons 7. april kl 18:00
For beboere i gård 2 er der generalforsamling i gårdlauget Brorson den 7. april. Stedet er beboerlokalet i kælderen under Hans Egedes Gade 7 med indgang gennem gården. Bestyrelsen i gårdlauget Brorson træffer vigtige beslutninger om, hvordan gården skal drives og folk fra alle de ejendomme, der deler gårdarealerne, kan stille op og sætte dagsordenen. Så fra AB jojos side opfordrer vi til at jer i gård 2 deltager i generalforsamlingen og selvfølgelig også gerne stiller op til bestyrelsen.
Ordinær generalforsamling i AB Jojo 7. maj 2026
Årets ordinære generalforsamling bliver den 7. maj 2026 kl. 18 i Nørrebrohallen. Der kommer mere information senere. Forslag til generalforsamlingen kan I allerede nu sende til sekretariat@abjojo.dk – der er frist den 23.04.2026 kl.18
Det var alt for nu, der er nyt igen i april