BESTYRELSEN ER KONSTITUERET
Bestyrelsen har haft sit første møde efter GF, og er nu blevet konstitueret. Vi har ikke ændret ved de faste udvalg, men har oprettet nogle få nye projektgrupper, som det fremgår på hjemmesiden.
Bestyrelsen har fået to nye medlemmer, Anders og Bjarne, de er blevet taget godt imod. Vi har således desværre også måtte sige farvel til Jacob og Dean, som gennem mange år har været gode og solide kræfter i bestyrelsen.
Bestyrelsen ser frem til endnu et godt bestyrelsesår.
DET NYE KVISTPROJEKT
Der arbejdes fortsat på højtryk på at igangsætte projektet med udskiftning af foreningens kviste. Der er nu underskrevet kontrakt med Curacon (den vindende entreprenør), og alle står klar. På nuværende tidspunkt er den langsomme sagsbehandlingstid i Københavns Kommune, det eneste der bremser os i, at komme i gang.
Kommunen har i 11. time stillet krav om en smallere konstruktion i taget, end den projekterede. Der er fundet en løsning, som giver et smallere udtryk med lidt mere glasareal, men som selvfølgelig ikke går på kompromis med det konstruktive princip og i øvrigt ligger inden for vores budget.
Kommunens krav har desværre presset tidsplanen, så det vides ikke præcist hvornår arbejdet kan påbegyndes.
Vi kan kun sige, at så snart godkendelsen foreligger, kan Curacon lægge ordrer hos div. leverandører og udarbejde en specifik tidsplan.
Hvis I tilmelder jer nyhedsbrevet via hjemmesiden (se nedenfor), vil I få information, så snart vi ved mere om tidsplanen.
Problematikken vedr. altandøre er endt med, at vi får udadgående døre. Leverandører og entreprenører var i sidste ende nødt til at stille forbehold over for indadgående døre, og bestyrelsen vurderede derfor, at det ikke var forsvarligt at have indadgående døre.
Ved den ordinære generalforsamling, fortalte vi, at vi ønskede at afholde et opstarts/informationsmøde for alle 4./5. salene i midten af maj, men fordi vi stadig afventer byggetilladelse fra kommunen, bliver dette ligeledes skubbet. Vi håber dog, at vi kan afholde et informationsmøde i starten af juni, men vil selvfølgelig orientere nærmere om dette, når vi ved mere.
RENGØRING I OPGANGE
Vi har i den seneste tid oplevet svingende kvalitet af rengøringen på enkelte af vores for- og bagtrapper. Bestyrelsen har været i dialog med rengøringsfirmaet, som har lovet at rette op på kvaliteten af rengøringen.
SOMMERFERIE
Bestyrelsen holder sommerferie i juli måned, og der vil derfor ikke være mulighed for at træffe bestyrelsen onsdag den 1. juli. Sidste chance for at møde bestyrelsen før sommerferien er derfor d. 3. juni.
Bestyrelsen er igen at træffe på ejendomskontoret kl. 18.00 – 19.00 fra den 5. august, og hver efterfølgende 1. onsdag i måneden.