Nyt fra bestyrelsen

Nyt fra bestyrelsen

Tagprojektet:

Nu er der snart ikke længe til, at karre 4 er færdig, og stilladset tages ned.

Husk at fjerne cykler etc., som sidder fast til stilladset, så stilladsarbejderne kan komme til.

Nyt fra ejendomskontoret:

Vaskenøgler

Vi nærmer os så småt tiden, hvor alle beboere skal have kodet deres vaskenøgle om, i forbindelse med indførelsen af det nye administrative vaskeri-system.

Det betyder, at alle vil modtage et brev med en aktiveringskode.

Fra 2.oktober skal alle, når de går ned i et af vaskerierne første gang efter den 1. oktober, taste aktiveringskoden.

Koden skal kun tastes en gang, og kortet vil derefter virke som hidtil.

Der kommer mere information i brevet der følger med aktiveringskoden, samt opslag i opgangene.

Vær opmærksom på at begge vaskerier vil være lukket mandag den 2. oktober fra 7.00 – 12,00

Nøgler til cykelkælder

Låsene til vores cykelkældre er blevet skiftet.

Derfor skal man, såfremt man fortsat ønsker at benytte cykelkældrene, købe en ny nøgle på ejendomskontoret. Den koster 300 kr., og der kan enten betales kontant eller via mobilepay.

Vær opmærksom på at nogle barnevognsrum ligger inde i cykelkældrene – og ønsker man derfor at kunne benytte dem, skal man derfor købe en cykelkældernøgle.

 

Beboerinitiativer:

Loppemarked

Årets sidste loppemarked nede på Jesper Brochmands Pladsen bliver søndag den 3. september

Kl. 11-16. Skulle nogen have lyst til at sælge kage, kaffe eller lign – så tilmeld jer endelig!

Tilmelding sker ved mail til Camille på jojoloppe@gmail.com Aflyses ved regn.

JOJOga

Liva har taget initiativ til et efterfødselsyogahold (men gravide er også velkomne), onsdag formiddag 10-11 i kulturlejligheden.  Det er gratis og kører indtil november. Der er oprettet en fb-gruppe (JOJOga), hvor info deles.

Husk at alle i foreningen er mere end velkomne til at arrangere noget til glæde for alle. Det kunne være en spilleaften, et foredrag, søndagshygge i gården, litteraturklub, skattejagt mm.

Foreningen råder over en aktivitetskonto, som man kan søge om midler fra. Dette gøres ved at skrive en mail til beboerudvalget via sekretariatet, på sekretariat@abjojo.dk

 

Og til sidst, som altid:

www.abjojo.dk

tag endelig et kig forbi vores hjemmeside. Her finder du en masse informationer omkring vores forening, om alt fra ladcykeludlån til generalforsamlingsreferat, ejendomskontorets åbningstider mm.