Fastelavn i JoJo på søndag 2. marts kl. 11:00
På søndag er det fastelavn, og vi holder derfor en hyggelig udendørs tøndeslagning for børnene i JoJo i gård 2 kl. 11:00. I år bliver det med udvidet forældredeltagelse: Voksne medbringer egen kaffe/te/drikkelse og vi hjælper hinanden med at hænge tønderne op. Foreningen sørger for fastelavnstønder og -køller, en masse fastelavnsboller og en juice/kakao til børnene. Nogle forældre skal også agere tøndevagt på dagen. Så bryg en kop kaffe i din bedste termokop og kom ned med dit/dine søde udklædte barn/børn i gård 2 kl. 11:00. Vi slutter af med fælles oprydning cirka kl. 14.
Karre 2: Vi skal parre lejligheder og kælderrum
Alle i karré 2 har fået et brev og der hænger en seddel i opgangene. Den vigtigste information er, at I har fået et midlertidigt skilt, som skal sættes på det kælderrum, I benytter senest 31. marts. Efter denne dato vil ikke-mærkede kælderrum blive låst og senere ryddet.
Gård 3 og 4 får genoprettet belægning i skurene
Vi er ved at få genoprettet fliserne i skurene i gård 3 og 4 så det bliver lettere og mindre støjende at trille containere ind og ud af gårdene. Imens arbejdet foregår, vil containerne stå enten tæt på skurene eller hvis tømning er oppe over, ude på gaden. Det er en stor hjælp, hvis I kan bruge et ekstra minut på at finde den rigtige container, frem for at efterlade en pose i skuret.
Ny generel gennemgang af stigestrengsprojektet: 26. februar 2025 kl. 16:00-17:00 på ejendomskontoret
Mikkel fra bestyrelsens byggeudvalg inviterer for sidste gang til en kort, generel gennemgang af hvordan stigestrengsprojektet typisk foregår.
Stigestrengsprojektets beboermøde for alle i karré 3: 4. marts 2025 17:00-18:30
Det store beboermøde for alle i karre 3 bliver holdt i krypten under Brorsons kirke. Til mødet får I konkret, opdateret og specifik info om, hvordan stigestrengsprojektet forventes at forløbe i karré 3. Prioritér dette møde så vidt muligt.
Porcelæn og keramik er farligt
Porcelæn eller keramik må ikke komme i glascontaineren, da selv små mængder kan gøre glasset umuligt at genanvende. Porcelæn og keramik skal sorteres som farligt affald, det vil sige sættes i miljø skab eller overleveres til gårdfolkene. I må også gerne sætte porcelæn og keramik i de aflåste bytterum tydeligt markedet som “affald”, så sørger gårdfolkene for resten.
Værkstedet under Jesper Brochmandsgade 6 er klar til nye projekter
Så er der ryddet op, støvet af og skuret gulv, tak til jer, der kiggede forbi. Tag godt imod de nye opbevaringssystemer og værktøj som er eller snart bliver sat op. Nu er opgaven at holde værkstedet rart og ryddeligt for alle, der bruger det. Der står en støvsuger til fri afbenyttelse, kan også kobles på diverse slibeværktøjer. Nøgle til værkstedet kan bestilles på ejendomskontoret.
Generalforsamling i Gårdlauget Brorson
GL Brorson indkalder til generalforsamling i gård 2. tirsdag d. 8. april kl. 17 i beboerlokalet i gård 2
Forslag skal være Gårdlauget i hænde senest 14 dage før på brorson@probo.dk
Her kan dagsorden og evt. bilag også rekvireres.
Søndag den 27. april fra kl. 10 afholdes der gårddag i gård 2.
Ingen rygning på trapper, i opgange eller kældre
Og heller ingen skodder eller nikotinposer på fliserne, jorden eller i bedene i gårdene, tak.
Vigtige datoer i foråret 2025:
Generel gennemgang af stigestrengsprojektet: 26. februar kl. 16-17 på ejendomskontoret
Beboermøde om stigestrengsprojektet for karre 3: 4. marts 17-18:30 i Brorsons krypt
Jer med kælderrum i karre 2 skal sætte midlertidigt mærke på jeres kælderrum senest 31. marts
Generalforsamling i Gårdlauget Brorson: 8. april kl. 17 i beboerlokalet gård 2