Affaldsnyt især til jer med små børn: Bleer sorteres for sig
Københavns kommune har fundet ud af at hvis man sorterer brugte bleer for sig, så kan helt op til 94% af affaldet genanvendes. Det betyder at jer med blebørn opfordres til at putte bleer (minus skumklude og vådservietter) i en pose for sig, lukket godt med knude på. Den pose skal så i en af de nye containere til bleaffald, som lander i denne måned.
Bliv klogere her: https://affald.kk.dk/nyheder/affaldssortering-af-bleer-er-paa-vej
Værkstedet er under opgradering
Vores fælles værksted er ved at blive opgraderet med nyt affaldssystem mm. Vi har dog et lille problem med oprydning og rengøring efter projekterne. Det er dig selv som skal rydde op efter dit projekt og tøm da gerne lige affaldsspanden nu du er i gang. Alt i alt, læs og følg lige reglerne for at bruge værkstedet, så er der rart for alle at komme. Tænker du “hvad for et værksted”, så er det et fælles værksted for alle i JoJo vi har indrettet i kælderen under Ryvang1 børnehavelokalet. Nøgle købes på ejendomskontoret.
Cykeloprydning på vej i gård 1, 3 og 4
I november bliver der ryddet cykler/barnevogne mm. op i gård 1, 3 og 4. Alle cykler markeres med rød/hvide bånd, du skal bare fjerne båndet fra din cykel senest den 22. november, så får den lov at stå. Enkelte køretøjer får også et sort/gult bånd – det er dem, som umiddelbart betragtes som affald (uanvendelige) eller igangværende “hobbyprojekter”, som beboere må forventes at opmagasinere andre steder end i gården. De bliver fjernet uanset hvad. Vi har rigtig mange cykler alle sammen og pladsen i gården er trang, så vi må prioritere cykler, som folk bruger.
Til jer i gård 2, så er situationen at Gårdlauget i år har opsagt AB JoJo som leverandør af gårdservice. Derfor skal alle spørgsmål til oprydning i gård 2, herunder cykeloprydning stiles til Gårdlauget i gård 2.
Halloween: 1. november 2026 kl. 16
Tilmelding nødvendig. Læs mere og tilmeld dig i beboernes facebookgruppe. Det er et foreningsstøttet, men fuldkommen beboerstyret arrangement, så al info er på facebook.
Opgangsspisning 5. november 2026 kl. TBA
Opgangsspisning er et socialt arrangement som skal styrke nabofællesskaberne i AB JoJo. Kort sagt er det fællesspisning med dine nærmeste naboer med mad udefra på foreningens regning. Arrangementet kræver tilmelding, så hold øje med opslag i opgangene.
Det var alt for nu, I hører fra os igen til november