NYHEDSBREV 15.01.2026

Vær velkommen i 2026 og til årets første nyhedsbrev fra ejendomskontoret og bestyrelsen i AB Jojo.

 Fastelavn i gård 2 15. februar 2025 11:00-13:00

Det er tid til årets fest for de mindste Jojo’er, nemlig fastelavn. Det bliver 15. februar 2026 kl. 11:00-13:00 og vi holder det udendørs på græsset i gård 2 (indgang via porten ved Jesper Brochmands Gade 6). Der er ingen tilmelding, og det er for alle børn i Jojo – med og uden udklædning. Bare duk op, så sørger vi for, at der er tønder og fastelavnsboller og noget at drikke til børnene. Forældre fylder termokoppen hjemmefra og spiser resterne – det plejer at gå fint. Som tidligere får vi brug for hjælp fra nogle af jer forældre til lidt opgaver før og på selve dagen. Der kommer et opslag i facebookgruppen, hvor man kan byde ind. Resten sørger vi for fra bestyrelsens side. Vi glæder os til at se store og små i vilde udklædninger.

Workshop: Hvilke drømme har børnene for hverdagen i Ab JoJo?
Vi vil gerne give børnene i Ab JoJo en stemme på årets generalforsamling den 8. maj. Derfor inviterer bestyrelsen til en kreativ og legende workshop, hvor børnene sammen bygger verdens bedste andelsforening med LEGO. Hvad gør et sted rart at bo? Hvor leger man bedst? Og hvad savner børnene i deres hverdag? Børnenes idéer og perspektiver vil blive præsenteret på årets generalforsamling.

Workshoppen er for alle børn i Jojo fra ca. 3-15 å og foregår i beboerlokalet i Hans Egedes Gade 7 (indgang i hjørnet af gård 2) i umiddelbar forlængelse af fastelavnsfesten, dvs. cirka fra kl.12:30.

Personalenyt i gårdteamet

Vores gårdmand Mathias har desværre valgt at stoppe som gårdmand. Vi takker ham for indsatsen og byder samtidig velkommen til Mads, vores nye gårdmand, som er startet her i januar. Han skal lige have tid til at lære hvor alting er, så tag godt imod ham derude.

En lille rettelse til skraldesortering: Vi har før skrevet at flamingo skal i restaffald, og er også korrekt, med en lille nuancering. Fladskærmsflamingo og termokasser fra madleverandører fylder for meget til at komme i containere til restaffald. Så skal du af med flamingo i den størrelse, så vær flink overfor vores gårdfolk og sæt det i storskraldsrummet. Til orientering tager leverandøren som regel meget gerne termokasser retur.

Og så har vi lovet at minde om, at tomme pizzabakker skal i papcontaineren. Engang måtte de ikke, nu må de gerne. Bare ingen skorper, tak.

Ny afregningsmetode for vand er sat i værk fra og med januar

Ikke alle har opdaget det, men I har fået en anderledes opkrævning fra vores administrator her 1. januar end tidligere. Det skyldes at vi nu betaler for det faktiske vandforbrug i lejligheden. Derfor har husstande med et stort forbrug fået en højere opkrævning, mens beboere med et lille forbrug har fået en lavere opkrævning. Læs mere på foreningens hjemmeside under “nyt fra bestyrelsen”.

Alle spørgsmål til den ny acontoopkrævning skal rettes til administrator Mia Sloth Jensen på msj@swe.dk

Det var alt for denne gang, I hører fra os igen i februar