JoJo Nyhedsbrev november II 2023

Nyt fra bestyrelsen

Stigstrengsprojekt

Stigstrengsprojektet er i udbud, og der er sat dato for EGF til 6. februar. Særskilt indkaldelse følger.

Når vi kommer længere hen i projektets konkrete udførsel, vil der blive indkaldt til det lovede informationsmøde, hvor vi i detaljer kan gennemgå spørgsmål.

Vand i kældre
Som vejrsituationen efterhånden ser ud, kommer der relativt ofte store mængder regn, som medfører vand i kældre. Alle beboere opfordres derfor på det kraftigste til at sørge for at have effekter i kældrene stående på paller/stålreoler, og dermed sikre sine ejendele i tilfælde af vand.

Barnevogne mm. i opgange.
Vi minder venligst om at det ikke er tilladt at stille barnevogne mm. i opgangene. Det gælder også ved arrangementer og hvis ens gæster har vogne med. Eneste undtagelse er rollatorer, som forinden er anmeldt til bestyrelsen, da disse er hjælpemidler.

Altanrunde II

Ejendomskontoret har modtaget tegninger til de af kommunen godkendte altaner. Derfor bedes alle beboere der er tilmeldt altanrunden, komme ned forbi og se om jeres altan er godkendt, og godkende dørplaceringer mm.

Nyt fra ejendomskontoret

Gavekort til affaldssorteringsløsning

Det er snart sidste chance for at få 600 kr. i tilskud fra Københavns Kommune til anskaffelse af et valgfrit sorteringssystem. Den 30. november er deadline!

Skrald afleveres i egen gård!
Vi har fået tilpasset antallet af beholdere i gård 3 og 4 (og fået nye tømmedage). Kapaciteten er tilpasset det antal lejligheder, der er i de to gårde, og dét at vi skal sortere vores affald.

Derfor, endnu en gang: Aflevér skrald i jeres egne gårde: Der er stadig for mange fra gård 1 og 2, der afleverer skrald i gård 3 og 4, hvilket gør at disse containere bliver overfyldte.

Ejendomskontoret holder lukket for henvendelse mellem jul og nytår

Skal du i kontakt med kontoret, skal det derfor foregå via mail.  Skal man afhente nøgler eller lign. Kan det foregå efter forudgående aftale på mail.

Beboerinitiativer

Juletræet på pladsen tændes fredag den 1. december kl. 17.

Vi gentager sidste års succes med gløgg og æbleskiver. Hjælpende hænder især til oprydning er værdsat!