Fejring JoJo 100 år.

Fejring JOJO 100 ÅR

lørdag d. 31. august

Vi har brug for din hjælp- kære naboer i JOJO. Vi nærmer os vores fælles fejring af de første 100 år og de næste par dage kommer der løbende mere info på facebook.

Men vi har brug for alles hjælp til såvel oprydning som afholdelse af aktiviteter hen over dagen. Så er der en begivenhed eller workshop du har lyst til at stå for, så hold dig ikke tilbage. Se inspiration længere nede. Skriv i facebooktråden eller på abjojo100aar@gmail.com hvis du vil stå for noget. Så sørger vi for at samle et program sammen. Det er helt fint at lave begrænset antal deltagere på aktivister, du sætter selv antal.

Hvis din aktivitet kræver indkøb kan du ”søge” penge, send blot en beskrivelse af din aktivitet og hvad du har brug for til abjojo100aar@gmail.com. Så vender vi tilbage.

Foreløbigt program:

Kl. 10: Fælles morgenmad, morgenhår og morgensang i parken. Kom med et picnictæppe og din bedste morgenmad og del den med alle os andre. Tag blot ekstra mad med til et par stykker og vær klar til at synge Hans Tavsens parken i godt humør. Kom gerne med forslag til sange på facebook tråden.

Kl. 12-14 Brødværksted – lær at lav det lækre og dovne surdejsbrød. I kulturlejligheden. Kort introduktion til surdej og hvordan man fremstiller og bager det simple surdejsbrød. Hvis interesse og tid vil vi også arbejde med brød opspænding og mere ”avancerede” brød Undervejs spiser vi smagsprøver og bager nogle af produkterne. Medbring blot en stor røreskål/gryde og et syltetøjsglas til surdej. Hvis du har en hævekurv, må du meget gerne tage den med. Vi sørger for mel. Max 10-12 deltagere. Tilmelding på facebookgruppen – se begivenhed. Eller på sms til 2670 0392.

KL. 12-14 Sæbebobler og Ballondyr. Kom og leg med – for alle børn og legende voksne. Foregår i Gård 3.

Kl. 14. Kage konkurrence – børne og voksen konkurrence med præmier. Foran kulturlejligheden. Fri fortolkning af JoJo 100 år – hvem kan lave den flotteste og lækreste kage.

Kagerne bliver udstillet på langbord og børnene kan sælge deres kager efter at dommerne har smagt sig igennem dem alle. Hvem vil være dommere?

Inspiration til beboer initierede aktiviteter:

Vandkamp i parken – mød op med dit bedste vandvåben, så sørger vi for holdopdeling og konkurrencer. For børn i alle aldre.

Ladcykelløb – kom med pyntede ladcykler og kør om kap i forskellige discipliner

Stikbold turnering – og lign.

Cykelværksted: lær at ordne din cykel – fra simpel lapning til smøring af krank og headsæt.

Madlavning – fra indiske specialiteter til veganske gourmetretter

Fortællinger fra kvarteret: Hør spændende (røver) historier fra vores nabolag.

Vinsmagning – (deltager gebyr xx)

Syværksted: Kreativ syning for begyndere og øvede.

Strik og drik: Strik en maske, nyd en kop kaffe – eller noget stærkere.

Gymnastik i parken – det bliver sjovt og måske lidt svedende ( for alle):

Yoga – kom og vær med til lidt udfordrende yoga der får dig til at smile, kræver ikke smidighed og styrke men godt humør

Min jordomsejling eller?: Foredrag og billeder fra fantastiske rejser.

osv….

Kom og vær med til at fejre vores dejlige fællesskaber!