AB JoJo Nyhedsbrev september 2022

Nyt fra bestyrelsen

 Kommende arrangementer i JoJo

Halloween: 

Vi har brug for en tovholder til at arrangere et brag af en halloween i ægte JoJo stil i slutningen af oktober. Vi mangler hænder til arrangørgruppen for at stable arrangementet på benene, så hvis du vil være med til at skabe en rigtig (u)hyggelig dag sammen med andre JoIo´ere, så skriv til sekretariat@jojo.dk der er et afsat budget på 5000 kr.

Afsløring af vinderne i juletræsbrønddækselkonkurrencen 14. okt. 2022 kl. 17 (kulturnatten):

Så lykkes det. Det har kun taget 2,5 år, der mange forklaringer, men nu er de her og det skal fejres med champagne og hindbærbrus. Kom og værd med til afsløringen af juletræsbrøndækslerne, tag en snak med din nabo og få input til at spare på energien. 14. okt. 2022 kl. 17.

Cykeloprydning i uge 47 – 21-27.11.2022 – Hvornår brugte du sidst din ekstra cykel – hjælp os med at få mere plads.

Der er cykel oprydning i uge 47 der vil blive sat røde hhv.  gule bånd på alle cykler min 4 uger inden da. Bemærk cykler med røde bånd vil blive fjernet selvom båndet er fjernet, så du skal aktivt flytte cyklen ned i egen kælder eller spørge gårdpersonerne efter cykel kælder til cykellig/projekter, hvis du vil holde fast i den.

Vi vil gerne af med de cykellig som står rundt omkring i gårde og alm. cykelkældre, men hvor folk fjerner de røde bånd hver gang der er oprydning. Der er mange cykler som trods fjernede røde bånd har stået som lig i gårdene i flere år.

Der bliver sat gule bånd på alle cykler som du skal fjerne hvis ikke cyklen skal smides ud – på de cykler der står i gårdene og cykel kælder som vurderes ”cykellig” vil der også blive sat et rødt bånd på, så det er HELT tydeligt at de ikke fremadrettet må stå på fællesarealerne. Selvom begge bånd bliver fjernet, vil cykler med rødt bånd stadig blive fjernet hvis ikke ejer selv har sat cyklerne ned i et depotrum. Der er en beboergruppe som har meldt sig til at hjælpe med at sætte bånd på cyklerne.

Energibesparelser, inflation mm.

Bestyrelsen arbejder med konkrete miljøinitiativer/energi tiltag både i forhold til teknik og hjælp til adfærdsændring. Bestyrelsen holder også løbende øje med stigende inflation herunder energi og el. Vi melder ud i den nærmeste fremtid.

Vi modtager også altid gerne beboerhenvendelser i den forbindelse og har også allerede fået tilsendt flere ideer og spørgsmål som vil indgå i de videre drøftelser.

Registrering i forbindelse med udskiftning af vandinstallationer:

SINUZ er nu i gang med registreringen i karré 4 og varslingsplanen som er omdelte sammen med 6-ugers varslingen den 06.07.2022 følges fortsat.

HUSK:

Det er vigtigt, at SINUZ får adgang til din/jeres lejlighed 😊, så vi kan få det bedst mulige overblik over de eksisterende forhold, som har betydning for udskiftningen af vandrørene.

I modtager en reminder om registreringen ca. 1-2 uge før registreringen udføres.

Miljøscreening:

Miljøscreeningen er nu udført i karré 1, karré 2, karré 3 og karré samt i kældre. De mere destruktive prøver fx på fliseklæb i badeværelser vil først blive udført i forbindelse med udførelsen af projektet.

Bæredygtighed:

Bestyrelsen er i samarbejde med SINUZ ved at planlægge workshop om bæredygtighed i projektet, som skal afholdes mellem bestyrelsen, Sinuz og eksterne rådgivere den 10. oktober 16-19.

Nyt fra ejendomskontoret

Nej tak til reklamer
Der ligger desværre en masse reklamer ovenpå postkasserne i mange opgange. Modtager du reklamer, skal du aflevere dem i papircontaineren.

Det er let at afmelde reklamer, hvis de ikke længere ønskes, på https://fk.dk/Contact/Forbrugerkontakt/Reklamernejtakformular

Vinduer i opgangen

Vi ser at en del vinduer bliver åbnet i opgangene og på bagtrapperne, vi henstiller til at man husker at lukke dem igen hvis så det ikke trækker ind i lejlighederne.

Husk at du på www.abjojo.dk kan finde en masse information om foreningen.

Det er også her du kan reservere ladcykel og booke beboerlokaler.