A/B JoJo nyhedsbrev april 2025

Kom til gårddag i gård 3 og 4 d. 27. april 2025 kl. 10

Gårdgruppen for de to lukkede gårde inviterer alle til fælles gårddag den 27. april 2025. Der er opgaver til alle aldre, så bare kom hele familien. Vi skal have blandet jord, plantet krukker og kummer til, fyldt vand på kapillærkasserne og befriet legehusene for spindelvæv. Det plejer at være super hyggeligt, så kom ned og nyd det skønne forårsvejr. Vi sørger for pizza og drikkelse.

Gårdlauget Brorson (gård 2) inviterer også til gårddag den 27. april kl. 10.00.

Personalenyt:

Vores faste gårdmand Richard har været så uheldig at brække benet og kommer til at være sygemeldt en rum tid. Hans vikar hedder Mathias, ham har I måske allerede mødt derude.

På stigestrengsprojektet har der også været udskiftning. Projektleder i Øens VVS, Tonny er stoppet og hans opgaver er overtaget dels af Benjamin, som mange af jer har mødt på forregistrering eller til infomøder, dels af Jacob, som er en anden af Øens projektledere. Tag godt imod de nye ansigter.

Alle henvendelser om badevogne skal til Øens VVS

Hvis I har problemer med badvognene, skal I sende jeres klage direkte til jojo@oeens.dk . Det er klart den hurtigste måde at få hjælp på. Ejendomskontoret har ikke noget med badevognene at gøre, så hvis I skriver derned, går der bare længere tid før Øens får besked.

Rygning og cigaret skodder

Langt de fleste rygere i vores forening er heldigvis af den hensynsfulde slags. Men til dem, der smider cigaret skodder ud ad vinduer og fra altaner for tiden skal lyde et stort og rungende nej tak. Vær det gode eksempel hvis du selv ryger og stik lige dine rygende gæster et askebæger, så de ikke kaster med skodder.

Flisearbejdet i Struenseegade

Vi har fået gravet en del fortov op i Struenseegade på det seneste, og nu er man så begyndt at lægge fliserne tilbage igen helt hulter til bulter. Det er Københavns Kommune, som står for flisearbejdet og vi har skrevet til dem, at det skal gøres bedre.

Snart er der generalforsamling – husk at sende dit forslag i god tid

Fristen for at indsende forslag til dette års ordinære generalforsamling er 23. april. Generalforsamling bliver holdt den 8. maj i Nørrebrohallen/multisalen – I får indkaldelse og materiale digitalt.

Gårdlauget Rantzausgård afholder generalforsamling den 5. maj kl. 18.00 i kulturlejligheden. Materiale kan hentes på ejendomskontoret.