Opdatering på kvistprojektet

Som mange nok har bemærket, er projektet blevet forsinket i forhold til den tidsplan vi først fik stillet i udsigt. Dette skred i tidsplanen skyldes ikke en enkelt ting, men flere udfordringer som entreprenøren, Curacon, har mødt. Denne kompleksitet af byggeprojektet gør, at det utrolig svært for os, at kommunikerer med den frekvens alle parter ønsker, men vi vil forsøge at redegøre for projektet indtil nu gennem dette skriv. Pelle Larsen fra Svendborg Architects har ligeledes redegjort omkring projekts forløb i et separat skriv. Skrivet fra Pelle Larsen kan downloades fra foreningen hjemmeside.

Udfordringer med montering af de nye kviste (selve kvistprojektet)

Som vi tidligere har informeret, har vi mødt udfordringer i Københavns Kommunes (KK) krav til placeringen af værnet på altanerne på de nye kviste. På trods af, at KK i første omgang ønskede værnet længere ind på taget, har vi forsøgt at omstøde denne beslutning. På mock-up lejligheden fik vi placeret værnet helt ude på kanten af altanen, og da  KK besigtigede denne, var  de umiddelbart positiv stemt over for en placering af værnet helt ud til kanten. KK har dog stillet nye krav til ændringer af kvistens udseende, som ikke mulige at efterkomme, hvorfor vi fortsat er i dialog med KK. Placering af værn har ikke forsinket projektet.

Udfordringer med de eksisterende forhold (det øvrige tag)

Som entreprenøren (Curacon) løbende har åbnet vores tag op, har det vist sig at udførelsen af det tidligere arbejde og dele af tagets konstruktion ikke er konsistent. Dette betyder, at det har kostet noget tid at få en arbejdsgang i gang. Det oprindelige tagarbejde startede i Karre 1, samme sted som vi er startet, hvorfor vi håber på at konstruktionen bliver mere konsistent som arbejdet rykker videre.

Curacon har ligeledes fundet udførelsesfejl, samt konstruktioner ved vores tag, som man idag ville lave anderledes. Vi er på nuværende tidspunkt i gang med, at fastslå omfanget af disse fejl og mangler, men det har betydet, at Curacon har været nødt til at udbedre fejl i tagkonstruktionen for at kunne fortsætte monteringen af kvisten. Alle fejl og mangler bliver udbedret her og nu for ikke at forsinke projektet yderligere, til vi for lagt en fremtidigt strategi for samme.

De omtalte fejl og mangler i dette kapitel, er ikke associeret direkte med kvistprojektet. Men da vi er alligevel er oppe og kigge på taget, undersøger bestyrelsen alle de muligheder, der er for at udbedre i samme moment, som udførelsen af kvistprojektet, så vi kan efterlade tag og kviste i så god stand som muligt.

Tidsplanen

Disse udfordringer har skabt en kompleksitet i projektet, som har været med til at forskyde tidsplanen. Det har derfor ikke været muligt for Curacon at opdaterer tidsplanen realistisk. Vi har valgt at skifte byggeleder (vores mand på byggepladsen), som tiltrådte torsdag d. 29/10-15. Han deler blandt andet foreningens syn på vigtigheden af, at få opdateret tidsplanen og holde alle beboere informeret omkring udviklingen i projektet. Vi glæder os meget til at se frugten af dette nye samarbejde.

En af hans første opgaver, er at skabe en foreløbig tidsplan på projektet, samt finde en form, hvori vi kan informere beboerne mere løbende. Dette arbejde laves i samarbejde med Curacon, arkitekt, administrator og bestyrelsen. Et forsigtigt skøn er, at vi i øjeblikket er mellem 4 og 8 uger forsinket. Vi håber dog, at en del af denne tid kan indhentes senere i projektet, samtidigt med at vi får adresseret de nye udfordringer. Bestyrelsen har indkaldt byggelederen, arkitekter og administrator til et statusmøde den 2. november, hvor vi gennemgå alle disse punkter og forsøge at danne os et overblik og en strategi, for det fremtidige forløb.

Fremtidig kommunikation

Der bliver løbende holdt byggemøder mellem Ejendomskontoret, Curacon og byggelederen, og der bliver afholdt bygherremøder månedligt. Vi forventer at opdatere projektet logbog så ofte vi kan, men det bliver som minimum efter hvert bygherremøde, da det er her vi får generel information.

Du kan finde alle nyheder omkring projektet på ab-jojo.dk/category/kvistprojekt/

Beboermøde

Vi afholder et ekstraordinært kvistinfomøde den 5. november 2015 klokken 17:30 i Kulturlejligheden. Hvor bestyrelsen, ejendomskontoret, Svendborg Architects og Curacon vil besvare de spørgsmål der måtte være. Vi vil kort informerer om forløb og nuværende status, som beskrevet her i, samt besvarer spørgsmål inden for de rammer af hvad vi ved.