Nyt fra Bestyrelsen – ultimo oktober 2015

Julen i A/B JoJo

Traditionen tro vil A/B JoJo indkøbe juletræer til Jesper Brochmanns Plads og vores gårde. Vi vil, som vi plejer, afholde julehygge før træet på Jesper Brochmanns Plads bliver tændt.  Derfor vil vi indbyde til hygge i Kulturlejligheden med æbleskiver, glögg og aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Træet bliver tændt søndag den 29. november kl. 16:30.
Julehyggen bliver afholdt fra kl. 14:30 i Struenseegade 35 (Kulturlejligheden).

Tørrekælder

En beboer har henvendt sig til Bestyrelsen omkring oprettelse af et tørrerum i kælderen. Bestyrelsen undersøger muligheden for oprettelse af tørrekældre med henblik på, hvad det kræver i forhold til byggetilladelser, udluftning osv. Vi vender tilbage, når vi ved mere.

Administrationssystem

Ejendomskontoret og Bestyrelsen har siden foråret 2015 arbejdet på implementering af et nyt administrationssystem. Systemet vil blandt andet erstatte vores fysiske arkiv, det gamle ventelistesystem og lette arbejdet med beboerinformation. Systemet vil forenkle Ejendomskontoret arbejde og blandt andet gøre salg, fremvisninger, vaskekort- og ventelistehåndtering meget nemmere.

Systemet er løbende blevet lanceret og testet, og alle beboere vil snart få nærmere information omkring login og brugerinformationer.

Nyt fra Salgsudvalget – over 1000 opskrevne på ekstern venteliste

A/B JoJo er fortsat en meget populær andelsforening, og alle lejligheder bliver i øjeblikket solgt via foreningens venteliste (intern og ekstern). Der er stigende interesse, og vi har nu krydset over 1000 opskrevne på den eksterne venteliste.

Vi har tidligere i år valgt at hæve venstelistegebyret fra 100 kr. til 250 kr. pr år. Dette har vi gjort for at matche den tid foreningen bruger på administration af ventelisten, samt for at matche efterspørgslen på foreningen.

Den øgede interesse for vores forening betyder også, at der er stort fremmøde til fremvisninger hver første søndag i måneden, hvor der ofte kommer mellem 30 og 50 interesserede til hver lejlighed.

Kvistudvidelsen fortsat forsinket

Vi har tidligere oplyst, at der bliver arbejdet på en ny tidsplan – denne tidsplan bliver dog yderligere forsinket.
Forsinkelserne i projektet skyldes, at vores tag er opført med en ret inkonsistent metode, der gør, at hver kvist giver nye udfordringer for entreprenøren (Curacon).  Det er også denne inkonsistens der gør det svært for entreprenøren at udarbejde en præcis tidsplan, men der arbejdes på en ny tidsplan.

Pelle Larsen fra Svendborg Architects har desuden udarbejdet en redegørelse for projektets forsinkelser indtil nu, og der vil snarest blive omdelt information omkring projektets nuværende status.

Alle information om kvistprojektet kan findes her.
Alle nyheder om kvistprojeket kan findes her.