Nyhedsbrev nr. 1. 2020

Nyt fra bestyrelsen

 EGF vedr. altaner

NU er det endelig tid til at Altanrunde II for alvor går i gang! EGF vedr. altaner bliver onsdag den 4. marts kl. 19.00 på Det Fri gymnasium. Alle vil naturligvis modtage en indkaldelse i postkassen.

Ønsker du altan, eller overvejer du altan/trappenedgang er det vigtigt at du deltager / sender en fuldmagt med en nabo.

Bemærk: Hver altanrunde vil grundet mindre efterspørgsel blive mindre end den forrige,

hvilket naturligvis har betydning for priserne. Så hvis du gerne vil have en altan, så er det nu du skal slå til

– vent ikke på en eventuel runde III… for så kommer du måske til at vente forgæves!

Årets OGF

Datoen for årets ordinære generalforsamling er også på plads, så sæt kryds i kalenderen!

Det bliver torsdag den 14. maj kl 18.00 i Brorsons kirkens krypt. Sædvanlig indkaldelse følger senere.

Byggetilladelse til omforandringer i lejligheder / salg.

Vi er desværre nødt til at huske alle beboere på, at man ikke må lave omforandringer i lejlighederne, uden først at have været forbi bestyrelsen/byggeudvalget. Efter andelsforeningen har godkendt projektet, skal der efter projektets art enten søges om byggetilladelse eller anmeldelse af forandringer hos Københavns kommune. Dette gælder også nedrivning af ikke-bærende vægge. Bestyrelsen vil naturligvis godkende alle projekter som udføres forsvarligt ift. vores bygninger.

Hvis man ønsker at sælge sin lejlighed, skal alle udførte omforandringer være lovlige, og et salg vil ikke kunne gennemføres før eventuelle ulovlige omforandringer er lovliggjort. Det kan blive en dyr og besværlig forsinkelse.

Mød bestyrelsen

Grundet EGF bliver marts måneds ’Mød bestyrelsen’ aflyst. Næste gang du kan komme forbi kontoret og få en snak med bestyrelsen er derfor onsdag den 1. april kl. 17-18.

Nyt fra ejendomskontoret

 Affald i egne skraldeskure / affaldsortering

Affald bedes afleveres i den gård man bor i. Især jer som bor i karré 1 og 2. Vi oplever at i tager forbi de runde karréer med jeres skrald, og det betyder at containerne i disse gårde ofte er mere end proppede til randen, hvorimod der er masser af plads i jeres egne gårdes skraldeskure.

Husk også, at affald skal sorteres korrekt og pap skal slås sammen, så det ikke fylder uhensigtsmæssigt meget i papcontaineren. Gårdmænd/-kvinde bruger desværre alt for meget tid på at rydde op i skraldeskure/storskrald – tid som kunne bruges meget mere hensigtsmæssigt.

Cykeloprydning

Der er påsat røde bånd på cykler og barnevogne i alle gårde/cykel-og barnevognskældre. De skal være fjernet inden 26/2, hvor de cykler/barnevogne med røde bånd bliver fjernet.

Kælderoprydning

Her i foråret vil der også blive igangsat en større kælderoprydning. Alle beboere har ret til 1 kælderrum, hverken mere eller mindre. Desværre er der pt nogle som ikke har et rum, og andre som benytter flere. Derfor vil alle modtage et klistermærke, hvorpå man skal notere navn samt adresse/lejlighedsnr. og påsætte det rum man benytter.

Mere info følger, men har du på nuværende tidspunkt ting i flere rum, kan du allerede nu påbegynde oprydningen/tømning.