Nyt fra bestyrelsen
Tilmelding til altanrunde 2.
Altanrunde 2 er, som tidligere meldt ud, desværre blevet en del forsinket, grundet flere omstændigheder. Der arbejdes dog ihærdigt på projektet, som forventes at kunne gå til næste fase her inden sommerferien.
Helt ekstraordinært har vi mulighed for at kunne tilbyde, at man kan tilmelde sig altanrunde 2, såfremt den udfyldte tilmeldingsblanket samt indtegning på plantegninger kan ske senest den. 12. juli kl. 10.00.
Vi er klar over, at det er en kort frist, men vi vil gerne give så mange som muligt muligheden for at deltage, hvorfor vi vælger at skrive ud til alle beboere nu, både i nyhedsbrev og i samtlige postkasser. Da kommunen arbejder på en stramning af reglerne for opsætning af altaner, er det ikke sikkert at det senere vil blive muligt med flere altanrunder på samme vilkår. Derfor er det NU, hvis du vil sikre dig at få en altan.
Ønsker du at være med, så kom ned på ejendomskontoret i åbningstiden, hvor du kan få papirer og yderligere information.
OGF 2021.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen, OGF vil blive afholdt den 11. oktober 2021 kl. 18.00 i multisalen.
Nyt fra Ejendomskontoret
Ferieafløser uge 24 – 32
Så er det atter den tid på året, hvor gårdmændene på skift afholder sommerferie, og vi har derfor Andreas hos os som vikar henover sommeren. Tag godt imod ham når I møder ham i gården.
Byttehylden.
Trudy har et stort ønske til at man ikke bruger byttehylden til affald, tøj og andet der ikke er brugbart.
Men kun bruger den til effekter andre kunne have gavn af.
God sommer
Hilsen Bestyrelsen.