Nyhedsbrev april 2021

Cykeloprydning

Så har foråret for alvor taget fart og vi byder våren velkommen med en frisk cykeloprydning i vores gårde og cykelkældre. Oprydningen starter i løbet af Uge 16, hvor vi vil sætte mærkater på alle parkerede cykler. Ønsker du at beholde din cykel skal du fjerne mærkatet senest den 19. maj.

Udvalgsarbejde
For at engagere foreningens andelshavere og benytte de kompetencer, som findes i foreningen, vil bestyrelsen gerne opfordre andelshavere til at melde sig til deltagelse i udvalgsarbejde, projektarbejde og andet arbejde i foreningen. Fokus vil være på de kompetencer og den erfaring, som andelshaveren kan bidrage med i det specifikke arbejde. Bestyrelsen vil i hvert tilfælde lave en aftale om de opgaver, som andelshaveren ønsker at bidrage med. Det skal præciseres, at det til en hver tid er et bestyrelsesmedlem, som repræsenterer udvalget/projektet/m.v. udadtil og over for bestyrelsen. I udvalgenes årsberetninger kan der læses mere om de forskellige udvalgs arbejde. De nuværende projektudvalg er: altanudvalg, voldgiftsudvalg og vedligeholdelsesudvalg.

Værkstedet.
Vi er alle rigtig glade for vores værksted og det bliver brugt flittigt af rigtig mange beboere hvilket er skønt.
Vi oplever dog at mange ikke rydder op efter sig, ej heller tager sine ting med sig når de er færdige i værkstedet. Vi opfordrer til at alle der benytter værkstedet, rydder op og tager sine ting med sig når de er færdige, så der er plads til at andre kan benytte værkstedet.

Gård dag i gård 3 + 4
På søndag den 25. april kl. 10.00 er der gårddag i gård 3 + 4 hvor vi bl.a. skal plante løg og så frø.
Kom og vær med og brug et par hyggelige timer sammen med dine medbeboere
Foreningen giver lidt frokost.