JoJo Nyhedsbrev nr.3, marts 2023

Nyt fra bestyrelsen

Ordinær generalforsamling 2023.

  1. maj 2023 afholdes årets OGF, så sæt kryds i kalenderen. Det bliver igen i år i Nørrebrohallen.

    Der vil blive uddelt materiale når vi nærmer os, men skulle du sidde med forslag som du ønsker behandlet til OGF, kan du med fordel allerede nu begynde at udarbejde det.

Ny sæbeleverandør i vores vaskerier.

Vi har skiftet sæbeleverandør i begge vaskerier til et bedre og mere miljøvenligt alternativ. Det er naturligvis stadig parfumefrie produkter.

Vaskeriet i Struenseegade 32 bliver derfor lukket torsdag den 16. marts mellem kl. 07.00-15.00.

Sikkerhedsdøre kan ikke bestilles enkeltvist længere.

Det er desværre ikke længere muligt at bestille sikkerhedsdøre enkeltvist. Er man interesseret i at udskifte sin dør til sikkerhedsdør, skal man derfor for fremtiden være flere som bestiller samlet.

Nyt fra ejendomskontoret

Effekter i opgange SKAL fjernes.
Det er ikke tilladt at opbevare effekter i opgange og på fællesarealer, af hensyn til bygningsreglementet.
Det er ikke nyt, og har været varslet mange gange. Gældende praksis er, at hvis JoJo’s ansatte fjerner effekter, skal man som beboer
betale et gebyr på kr. 500. Vi ser dog desværre ikke, at dette har nogen effekt, da der stadig står alt for mange effekter rundt omkring.

Ændringer på radiatorer.
Når man som beboer udfører ændringer på radiatorerne, såsom skift af radiator til ny model eller flytning af eksisterende radiator, er det vigtigt at informere ejendomskontoret om dette, da der så skal fyldes nyt vand på anlægget i kælderen, for at systemet fungerer tilstrækkeligt.

 

Husk at du på www.abjojo.dk kan finde en masse information om foreningen.
Det er også her du kan reservere ladcykel og booke beboerlokaler.