Denne uge i A/B JoJo

Konstituerende møde i kulturudvalget

Onsdag den 4. november 2015 kl. 18-19 i Kulturlejligheden (STG35).

Har du lyst til udvikle og styrke foreningens sociale liv? Og har du gode ideer til hvordan foreningens nye Kulturlejlighed skal indrettes og bruges? – så meld dig ind i Kulturudvalget!

Det vil blive Kulturudvalgets opgave at indrette Kulturlejligheden, afholde arrangementer i foreningen, bestyre brugen af lejligheden og fastsætte retningslinjer for lån af lejligheden (samt beboerlokalet i Hans Egedes Gade 7).  Mød op i Kulturlejligheden (Struenseegade 35, stuen) på onsdag, hvor udvalget bliver konstitueret, og hvor de første ideer til brug af lokalet vil blive diskuteret. Der er blandt andet forslag om at afholde fællesspisning, juletræstænding, foredrag, digtoplæsninger, ferniseringer og  andre kulturelle arrangementer.

Har du ikke mulighed for at møde op, så send en mail om din interesse eller med din gode idé til sekretariatet: sekretariat@abjojo.dk

Beboermøde om kvistprojektet

Torsdag den 5. november 2015 kl. 17.30 i Kulturlejligheden (STG35).

Der afholdes et kvistprojekt-informationsmøde på torsdag, hvor det vil være muligt at træffe repræsentanter fra bestyrelsen, ejendomskontoret, Svendborg Architects og Curacon. Der vil kort blive informeret om forløb og nuværende status (se evt. nyt fra kvistprojektet på foreningens hjemmeside). Det vil også være muligt at stille spørgsmål, som vil blive besvaret inden for rammerne af hvad vi ved.

VEL MØDT TIL BEGGE MØDER!!!!