Årets generalforsamling afholdes tirsdag den 7. maj 2024 kl. 18.00 i Nørrebrohallen. |
Ab JoJos 100-års fødselsdag
TRIN 1: Flere opgange i ab JoJo samles om en middag lørdag den 4. maj, som begyndelse til fejringen af Ab JoJos fødselsdag. Det er organisationen ”Det runde bord”, som laver mad.
TRIN 2: Fælles fest: lørdag den 25. maj fejrer vi i fællesskab hundredåret for Ab JoJo. Vi holder en beboerfestival og da vi er en mangfoldig gruppe af beboere, vil vi gerne sammensætte et program med noget for enhver. Vi tager fat i nogle af vores naboer og hører om de vil komme forbi og hjælpe os med at fejre dagen, men måske du også har et indspark til dagen?
Vi vil derfor gerne både høre fra dig, som
– har en slack-line
– vil lave en kagekonkurrence
– har boet her i 80’erne og kan fortælle om kvarterets udvikling
– har et petanque-sæt
– gerne vil lave en tøj-reparations cafe
– brænder for at holde et foredrag om din cykeltur til Kina i 2015…
– har lavet en skattejagt eller guidet tour i assistentkirkegården
– eller en helt sjette ting som vi slet ikke havde tænkt over 😊
Scan og se mere om opgangsfesten:
Du kan kontakte Camille og Thorbjørn fra bestyrelsen på denne mail: abjojo100aar@gmail.com
Lukkedag 1. maj og 10. maj
Mød bestyrelsen er aflyst 1. maj. Ejendomskontoret holder lukket 1. og 10. maj 2024.
Fejring af Trudys fødselsdag den 16. maj
Trudy bliver 60 år den 8. maj. Vi vil i den forbindelse gerne invitere alle beboere til at komme og ønske Trudy stort tillykke med fødselsdagen torsdag den 16. maj kl.16.00 i gård 3.
Tidsplanen for vand- og varmeprojektet forventes at blive meldt endeligt ud primo maj
Bestyrelsen er i dialog med Københavns Kommune og entreprenøren om den endelige tidsplan for vand- og varmeprojektet, og beboerne orienteres, når den endelige tidsplan er godkendt (det forventes senest at blive primo maj).
Beboerne i karré 2 er inviteret til et informationsmøde som bliver afholdt den 2. maj 2024 i kulturlejligheden. Vi opfordrer alle som bor i karré 2 til at deltage i mødet.
Stillads i forbindelse med femårsgennemgangen
Vi modtager spørgsmål om hvorfor og hvor længe der skal være stillads på Ab JoJo’s bygninger i gården ved Struenseegade 21. Stilladset er oppe i forbindelse med femårsgennemgangen af taglejlighederne, og stilladset skal være oppe indtil femårs gennemgangen er afsluttet og på nuværende tidspunkt kendes tidshorisonten for afslutningen ikke.
Varsling i forbindelse med altanprojektet
Hvis montørerne fra Altan.dk skal ind i din lejlighed, får du en varsling i din postkasse. Varslingen i opgangen er til orientering, og er ikke nødvendigvis til din lejlighed.