Opfølgning fra generalforsamlingen 2016

Bestyrelsen blev på den ordinære generalforsamling i Maj 2016 opfordret til at undersøge flere sager. Vi har siden generalforsamlingen arbejdet på disse projekter.

Nedenfor kan status på projekterne ses.

  • Sammenlægning af 5. Sale
    • Sep. 2016– Udvalg med deltagelse af Mikkel og Titte fra bestyrelsen undersøger løsninger for sammenlægning samt muligheder for evt. tilbagekøb af 4.sal ved salg. Løsningsforslag vil blive sat til afstemning ved en kommende generalforsamling.
    • Jan. 2017– Rådgivningsfirmaet Gaihede er blevet bedt om at rådgive omkring tekniske spørgsmål, herunder særlige forhold omkring lyd og brandsikring. Gaihede afleverer sit arbejde i løbet af februar og snarest efter, forventeligt i uge 10, holdes der høring om vandrette udvidelser. 
  • Administratorudbud  og fremlæggelse ved ekstraordinær generalforsamling
    • Sep. 2016– Administratorudbuds-udvalget har i samarbejde med Bestyr undersøgt muligheder for ny administration af foreningen samt sendt vores nuværende opgaver i udbud. Det forventes at forslag vil blive sat til afstemning ved en ekstraordinær generalforsamling ultimo 2016.
  • Tagprojektet
    • Sep. 2016– Der er løbende blevet kommunikeret gennem “Nyt om Tagprojektet” som kan findes på hjemmesiden.
  • Udvidelse af listen over foreningsudpegede håndværkere der kan arbejde på klimaskærm
    • Sep. 2016– Er ikke meningsfuldt at udvide listen for nuværende imens vi er igang med tagprojektet. Curacon kan foruden MC byg gennemføre denne type opgaver imens de arbejder på tagprojektet.
  • Fremlæggelse af vederlagspolitik på hjemmeside
    • Sep. 2016– Vederlagspolitik er fortsat under udarbejdelse. Beboer og kommunikationsudvalget vil formidle det, når politikken er vedtaget.
  • Fejl og mangler i skillevæggene på 5. Sal – AFSLUTTET
    • Sep. 2016– Advokat Klaus Berg konsulteret. Det blev vurderet at der ikke er en sag, hvorfor sagen afsluttes.